Vi sender inden for 1-3 hverdage. Leveringstiden er normalt 2-4 hverdage fra afsendelse. Du får en e-mail med sporingslink, når pakken er sendt. I travle perioder kan det tage lidt længere tid.
Hvor er min pakke?
Følg pakken via sporingslinket i forsendelsesmailen eller under Mine ordrer. Er pakken ikke kommet 7 hverdage efter afsendelse, så skriv til os, så efterlyser vi den hos fragtfirmaet.
Hvordan leverer I, og hvad koster fragten?
Vi sender til pakkeshop med DAO, GLS eller PostNord. Fragtprisen afhænger af leveringsformen og vises ved checkout, før du betaler.
Kan jeg annullere min ordre?
Ja, så længe den ikke er sendt. Brug annulleringsknappen under Mine ordrer. Er ordren sendt, bruger du i stedet “Fortryd aftale”.
Pakken er kommet beskadiget frem. Hvad gør jeg?
Tag billeder af pakken, før du åbner den. Skriv til os hurtigst muligt og helst inden for 24 timer med ordrenummer og billeder af pakken, emballagen og tasken. Gem al emballage. Klip ikke plomberingstagget, og brug ikke tasken, før vi har vurderet skaden.
Kan jeg hente min ordre?
Visse tasker kan hentes gratis hos vores forhandlere. Det står på varen eller ved checkout. Medbring ordrebekræftelse og gyldig legitimation.
Hvordan logger jeg ind på min konto?
Gå til Mine ordrer og skriv den e-mail, du handlede med. Du får en engangskode på mail, så der er ingen adgangskode at huske. Du kan også logge ind med Google eller Facebook.
Fortryd & retur
Hvordan fortryder jeg et køb?
Gå til Mine ordrer, vælg ordren og tryk “Fortryd aftale”. Du får returlabel og returadresse til vores lager. Ved onlinekøb har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager tasken, og du skal sende den senest 14 dage efter, at du har fortrudt. Har du ikke adgang til din kundekonto, så skriv til os, så opretter vi returneringen for dig.
Hvad betyder plomberingstagget?
Tagget dokumenterer, at tasken er sendt fra os i den stand, der fremgår af beskrivelsen og billederne. Du kan undersøge tasken grundigt uden at fjerne det. Klip det først, når du har besluttet at beholde tasken. Er tagget klippet, eller er tasken brugt, parfumeret eller plettet, trækker vi værdiforringelsen fra i tilbagebetalingen. Fradraget kan svare til hele købsprisen.
Hvad koster det at returnere?
Du betaler selv returfragten. Bruger du vores returlabel, trækker vi 59 kr. fra i tilbagebetalingen. Sender du tasken på anden måde, sker det på din egen risiko og regning.
Hvornår får jeg pengene tilbage?
Senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan vente med tilbagebetalingen, til vi har modtaget tasken, eller du har dokumenteret, at den er sendt. Pengene går tilbage til det betalingsmiddel, du brugte.
Kan jeg bytte til en anden taske?
Vi tilbyder ikke ombytning, da alle vores tasker er unikke. Fortryd købet, og læg en ny bestilling på den taske, du ønsker.
Kan jeg sende tasken retur til jeres adresse i Åbyhøj?
Nej. Det er en postadresse og kan ikke modtage pakker. Send altid med den returlabel, du får via “Fortryd aftale”, så pakken kommer direkte til vores lager.
Jeg har købt i en butik eller på en pop-up. Kan jeg fortryde?
Nej. Hos vores forhandlere og på pop-ups ser og undersøger du tasken, før du køber, og der er ikke fortrydelsesret. Tasken tages kun retur, hvis det er aftalt skriftligt ved købet. Reklamationer behandles som ved andre køb.
Ægthed & stand
Er tasken ægte?
Ja. Vi sælger kun autentiske varer, og hver taske leveres med et autenticitetskort fra Hidden Luxury Project. Læs hvordan vi forholder os til verificering på siden Autenticitet.
Hvilken stand er tasken i?
Alle vores tasker er preloved og er rengjort og plejet, før de sælges. Standen ser du i beskrivelsen, på billederne og i videoen. Gennemgå dem grundigt før køb. Patina og brugsspor, der fremgår der, er en del af taskens karakter.
Er I forhandler for mærkerne?
Nej. Hidden Luxury Project er en uafhængig forhandler af brugte designervarer og har ingen tilknytning til de mærker, vi sælger. Mærkenavne bruges kun til at beskrive varen.
Hvordan plejer jeg min taske?
Se vores guide til Rengøring & Pleje. Læs altid produktbeskrivelse og etiket på plejeprodukter, og test dem først på et skjult sted.
Kan jeg se tasken, før jeg køber?
Ja, mange af vores tasker står hos Reshoppit, og vi holder pop-ups rundt i landet. Se butikkerne og deres tasker under Forhandlere og datoerne i Pop-up kalenderen.
Beløbet reserveres, når du bestiller, og trækkes først, når ordren sendes eller udleveres.
Hvordan kan jeg betale?
Du kan blandt andet betale med kort, MobilePay, Apple Pay og Google Pay eller dele betalingen op. Se alle muligheder under Betalingsmuligheder.
Jeg har valgt bankoverførsel. Hvad nu?
Vi sender ordren, når betalingen er modtaget. Er beløbet ikke betalt inden for 3 hverdage, annulleres ordren.
Hvordan fungerer forudbestilling?
Du betaler intet ved checkout. Det fulde beløb trækkes automatisk på den dato, der står ved checkout.
Reklamation
Jeg mener, der er en fejl ved min taske
Opret en sag i reklamationsportalen med ordrenummer, en præcis beskrivelse og tydelige billeder. Undlad at reparere, rense eller behandle tasken, før vi har vurderet sagen. Vi vurderer hver sag individuelt.
Er patina og brugsspor en fejl?
Nej. Patina, slid og brugsspor, der fremgik af beskrivelsen eller billederne, eller som er normale for en brugt taske af samme type, alder og pris, er ikke fejl. Det samme gælder slid og skader, der er opstået, efter du modtog tasken.
Koster det noget at reklamere?
Er reklamationen berettiget, betaler vi fragten. Er den uberettiget, betaler du fragten begge veje og et undersøgelsesgebyr på 495 kr., hvis du har accepteret gebyret ved indsendelsen, og tasken skal undersøges fysisk.